Tilbage til alle events

Skitsesalon – Oddens Venner

torsdag, 28. maj 2026

Familien er værter for en stemningsfuld forårsaften på Herregården Odden med skitser, vin og samtaler i salonens ånd. Det kræver hverken erfaring med tegning eller lyst til at tegne for at deltage — aftenen er først og fremmest en åben invitation til at være kreativ og lade sig inspirere.

Vi samles om skitsen — ikke som undervisning, men som en anledning til at se langsomt, lade sig inspirere af J. F. Willumsens kunst, skitsere frit og lade samtalerne opstå undervejs. I løbet af aftenen vil der også være mulighed for at fordybe sig i Willumsens egne skitser og arbejdsstudier, herunder værker, som normalt ikke vises for publikum.

Denne aften præsentere vi et nyt, kurateret skitsesæt udviklet i samarbejde med Viking — et særligt udvalg af materialer til skitsering og tegning. Du får mulighed for at se, afprøve og høre mere om materialerne, før sættet lanceres officielt. Skitsesættet kan købes på dagen.

Når tusmørket falder på, dækkes der op i køkkenet med kaffe og et glas vin, og aftenen fortsætter omkring bordet med skitsebøger, fortællinger og samtaler i salonens ånd.

Praktisk
Medbring gerne egne materialer. Enkelte materialer vil være til rådighed i begrænset omfang.

Denne aften vil det også være muligt at købe skitsebøger, blyanter og udvalgte materialer i butikken. Årskortholdere modtager naturligvis 10 % medlemsrabat.

Arrangementet er for medlemmer (ĂĄrskortholdere).

Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig.

Bemærk: Linket er opdateret, da nogle tidligere oplevede problemer med tilmeldingen.

  • Type: Arrangementer
  • Tidspunkt: 28. maj 2026 - 18:30 - 21:00
  • Sted:Oddenvej 31

Victor Petersens Willumsen-samling © 2025. All Rights Reserved
Salgs- og Leveringsbetingelser