Kom med når Danish Club inviterer på rundvisning gennem den smukke og fredede Herregården Odden, hvor du vil opleve den store skitse samling af multikunstneren J. F. Willumsens, der rummer mere end 1400 emner. Familien Petersen, som er efterkommere af samlingens stifter, vil vise dig rundt og give indblik i, hvordan herregården er blevet restaureret og i samlingen.
På rundvisningen vil du opleve Herregården Odden, som er en gammel herregård, hvis oprindelse går meget langt tilbage. De nuværende bygninger er fra 1500-tallet.
Du vil også opleve parret Victor og Kirsten Petersens imponerende skitsesamling af Willumsens skitser og berømte værker. Du vil høre fortællingen om den unikke kunstsamlings tilblivelse.
Kunstsamlingen rummer bl.a. værker som Bjergbestigersken og Badende Børn på Skagen Strand. Skitsesamlingen består af skitser i mange formater, både i den tegnede form, men også skulpturelle og keramiske skitser, generalprøver samt enkelte interessante værker af kunstnere, som havde en relation til Willumsen.
På glædeligt gensyn!
Danish Club og Familien Petersen
Fakta om oplevelsen
Søn. 15. jun. kl. 14.00-15.30
Mødested: Herregården Odden, Oddenvej 31, Mygdal, 9800 Hjørring – *Benyt venligst den store parkeringsplads, der ligger lige inden herregården, når man kommer fra Skagen Landevej
Pris/pr. pers: Klubmedlemmer 170,- (ex gebyr)
Pris/pr. pers: Ikke-Klubmedlemmer 250,- (ex gebyr)
Det kræver medlemskab af Danish Club at deltage til klubmedlemspris.